Helene
Helene Bertelsen er kandidatstuderende i psykologi, tilknyttet kulturpsykologi-linjen på Aalborg Universitet. Hun har altid haft en stor kærlighed til dyr, og har gennem hele sin opvækst været omgivet af kaniner, marsvin og hunde, hvilket altid været til stor glæde. Da hendes nuværende lejlighed desværre ikke tillader husdyr, er Helene i stedet tilknyttet Pawshake, hvor hun har mulighed for at passe andres kæledyr, når behovet opstår. Hendes faglige interesse for menneske-dyr-relationen startede på et 4. semesters projekt der omhandlede sammenligning mellem sorg over dyr og sorg over mennesker. På 7. semester tog hun et valgfag, som styrkede interessen og introducerede hende til muligheden for at blive frivillig på hotlinen.