Sundhedsstyrelsens nationale kliniske anbefalinger for mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer.

I Sundhedsstyrelsens anbefaling fra 2025 fremhæves en personcentreret tilgang som grundlæggende for forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos mennesker med demens (APSD). Desuden gives en stærk anbefaling til at anvende strukturerede og målrettede interventioner med fokus på aktivitet, deltagelse og interpersonel relationsdannelse samt ikke at anvende antipsykotika da der er risiko for alvorlige bivirkninger og ingen betydelige gavnlige effekter. Af specifikke terapiformer anbefales musikterapi på linje reminisensterapi, kognitiv stimulationsterapi og hverdagsaktiviteter såsom tøjvask og madlavning.

I et høringssvar til den kliniske anbefaling 2025 fra AAU og Dansk Musikterapeutforening påpeges at anbefalingen ikke inddrager den omfattende evidens, der er på området, og således ligestiller musikterapeutisk behandling med stimulering og aktiviteter.

• Sundhedsstyrelsens anbefaling, 2025
• Høringssvar fra AAU og Dansk Musikterapeutforening
• Artikel om anbefalingen: Ridder 2019

Samfundsøkonomisk gevist ved musik.
I en samfundsøkonomisk analyse fra USA peges på at musik kan mindske adfærdsmæssige og psykologiske symptomer og forbedre sundhed og velvære for personer med Alzheimers demens. Som følge heraf vil lønmodtagerindkomst øges og omfattende statslige sundhedsydelser til medicin og pleje reduceres. Dette vil kunne påvirke amerikansk økonomi betydeligt i positiv retning. En lignende analyse er ikke foretaget i Danmark.

• Læs rapporten med analysen fra 2021 her

Evidens for musikterapeutisk behandling ved demens

En række meta-analyser viser at musikterapi:

• styrker kognitive funktioner (Ting et al., 2024) og social adfærd hos demensramte (van der Steen m.fl. 2025)
• reducerer adfærdsmæssige og emotionelle symptomer ved demens (Hanser, 2021; Meyer & O’Keefe, 2020; van der Steen m.fl. 2025)
• mindsker depression hos demensramte på plejehjem (Li m.fl. 2019; van der Steen m.fl. 2025)
• mindsker angst (Nimmons m.fl. 2024; Ting m.fl. 2023), depression og angst (Zhang m.fl. 2023) samt depression, angst og apati hos demensramte (Lam m.fl. 2020
• reducerer agitation (Hu & Xu, 2026) samt aggression og agitation i demensomsorgen (Watt m.fl. 2019)
• reducerer angst og såkaldt forstyrrende adfærd hos personer med demens samtidig med en positiv tendens til at øge kognitive funktioner og livskvalitet (Fang m.fl. 2017; Pedersen m.fl. 2017; Zhang m.fl. 2017)

En gennemgang af forskning i tidsskriftet Nature forklarer hvorfor og hvordan musikterapi reducerer uro og øger trivsel ved svær demens, bl.a. ved at musikterapeuter underviser personale i at integrere musik (Thompson et al., 2024)

Endvidere viser det sig at regelmæssig musiklytning styrker hjernens forreste dele hvilket bidrager til at træne hjernen og styrke sund aldring (Quinci m.fl. 2022), og at musikmedicin (Ito et al., 2022) og aktiv deltagelse med musik (sang, dans, spil) (Dorris et al., 2021) øger kognitive funktioner for både personer med milde kognitive forstyrrelser og demens.

Læs på dansk

Nationalt Videnscenter for Demens skriver at ”Mennesker med demens bevarer oftest deres musikalitet langt hen i sygdomsforløbet. Psykosociale indsatser og aktiviteter, der tager udgangspunkt i musik, er derfor velegnede i mange forskellige sammenhænge indenfor demensområdet.”

Se endvidere oversigtsartiklen fra 2012 fra Tidsskriftet Dansk Musikterapi.

Assesment

Assessmentredskaber anvendes i forskning til at måle på eller kortlægge virkningen af en intervention. Af målings- og kortlægningsredskaber specifikt for musikterapi og demens findes MiDAS (Music in Dementia Assessment Scales). MiDAS (McDermott et al., 2014) består af 5 skalaer til måling af trivsel både i og uden for musikterapi ved at personale eller musikterapeut vurderer Interesse, Respons, Initiativ, Medvirken og Nydelse. På hjemmesiden www.midas.aau.dk kan den danske version af MiDAS downloades.

EmDAS (Embodied Cognition in Dementia Assessment Scales) er et selvrapporteringsredskab med 8 skalaer til vurdering af Krop, Følelser, Sprog, Overblik, Empati, Erindring, Fantasi og Livskvalitet (Ridder et al., 2024; 2025)

Redskabet MusEQ (Music Engagement Questionnaire) anvendes til at kortlægge musikforbrug og musikinteresse gennem 35 spørgsmål om musik i dagligdagen, samt forhold til og erfaringer med musik (Vanstone et al., 2015). The Observable Well-being in Living with Dementia-Scale (OWLS) rater 8 forskellige observerbare udtryk for veltilpashed og trivsel hos personer med demens, mens de deltager i sociale interaktioner eller musikterapi. Objektive og trænede "coders" står for ratingen på baggrund af videooptagelser (Madsø et al., 2023). The Music Therapy Engagement scale for Dementia (MTED) måler demensramtes engagement i musikterapi (Tan et al., 2019).

Herudover er følgende assessmentredskaber anvendt i demensomsorgen: the Music Therapy Session Assessment Scale, MT-SAS (Raglio et al., 2017), the Music-Based Evaluation of Cognitive Functioning, MBECF (Lipe, 1995), the Residual Music Skills Test for people with probable Alzheimer’s disease (York, 1994), og the Music Cognitive Test: A music-based cognitive screening test (Mangiacotti et al., 2022). 

I arbejdet med at udvikle medarbejderes brug af Personaftemte Musikalske Interaktioner (PAMI) i demensomsorgen anvendes en Musikomsorgsplan som ligeledes indeholder en helt overordnet effektmåling. Musikomsorgsplanen kan downloades herfra

Musikterapeuter kan støtte andre til at integrere musik i hverdagen. Det kan være pårørende, frivillige, omsorgsmedarbejdere, musikere eller andre faggrupper i demensomsorgen. Musikken kan integreres i pleje og omsorg, som hverdagsaktiviteter eller tiltag til stimulering eller træning.

PAMI

Musikterapeuter tilbyder gennem PAMI-metoden praksisrelaterede og forskningsbaserede kurser hvor medarbejdere i demensomsorgen introduceres til konkrete redskaber og en enkel og brugbar forståelse af hvad musik kan bruges til. For at understrege den person-centrerede tilgang og et fokus på samvær kaldes metoden for PersonAfstemt Musikalsk Interaktion (PAMI). For nærmere information: www.pami.aau.dk

Fællessang og kor

Når vi synger, aktiverer vi vores vejrtrækning, bevægelse, følelser og erindring og herudover er sang katalysator for fællesskabsoplevelser. Derfor kan deltagelse i et demenskor påvirke den enkelte sanger positivt og på sigt have en forebyggende og sundhedsfremmende effekt. For nærmere information: www.demenskor.aau.dk  

For en samlet oversigt: www.musikogdemens.aau.dk

Akkompagnement til demensvenlig fællessang

• MusicMind har akkompagnement af Peter Houe til 35 sange (de fleste med omkvæd), hvor der kan vælges med/uden et nynnevers og tempo (langsom eller hurtig). Der er meget mere akkompagnement uden nynnevers i MusicMind.
• Syng med demens - 12 sange med eller uden lead. (Der nynnes nogle gange en del af et vers inden eller efter). Der er syng-med-videoer, og sanghæftet kan downloades her
• Syng med til det sidste – 18 sange med eller uden forsanger. Uden nynnevers, men roligt tempo og lavt toneleje. Sangene ligger også i MusicMind.

• Anderson-Ingstrup, J. (2020). A flexible fit: Developing a suitable manual framework for person attuned musical interaction in dementia care through a realist approach.
• Coomans, A. (2016). Moments of resonance in musical improvisation with persons with severe dementia: An interpretative phenomenological study. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet.
• Krøier, J. K. (2022). Exploring person-attuned musical interactions in dementia care. A flexible research design. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet.
• McDermott, O. (2014). The Development and Evaluation of Music in Dementia Assessment Scales (MiDAS). Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet.
• Ottesen, A.M. (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping I EN LÆRINGSMODEL til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet.
• Ridder, H.M.O. (2003). Singing dialogue music therapy with persons in advanced stages of dementia A case study research design. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet.

Følgende kandidatspecialer omhandler musikterapi og demens. Link er tilføjet til dem, som frit kan downloades.

• Andersen, E. (2024). Musikterapi og demens. En filosofisk-hermeneutisk undersøgelse af indre billeddannelse i musikterapi med en blind kvinde med demens og hallucinationer. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Andersen, N. L (2018). Musikterapeutiske umiddelbare møder. Et autoetnografisk studie af en miljøterapeutisk tilgang til demensplejen. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
• Andersen, W. B. (2012). Du og jeg - ad sangens vej. Et kvalitativt casestudium omhandlende relationen mellem musikterapeut og kvinde med frontotemporal demens. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Anderson-Ingstrup, J. & Anderson-Ingstrup, N.J. (2015). Hvordan knækker jeg koden?: Et kvalitativt studie af omsorgsmetoder til demensramte der reagerer med aggressiv adfærd ved personlig pleje. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Gummesen, E.B.K. (2014). Det er der noget at gøre ved!: Ekstemporering i musikterapi som facilitator for kommunikative processer hos en mand med moderat demens. Et kvalitativt casestudie. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Se også artikel af Ridder & Gummesen i Australian Journal of Music Therapy
• Hyldgaard, Aa. (2011). Musikterapi og demens – Forebyggelse af magtanvendelse og arbejdsskader. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
• Jensen, H. (2017). At gå et andet sted hen end sproget: Et casestudie af klinisk improvisation med en demensramt person i et langstrakt musikterapiforløb. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Video 1, Video 2, Video 3, Video 4
• Larsson, A.G. (2021). Psykodynamiske perspektiver på empati og nærvær i musikterapi med mennesker med demens - en hermeneutisk undersøgelse. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
• Nikolajsen, L. S. (2024). Nærvær i musikterapi. Undersøgelse af nærvær i et musikterapiforløb med en person med demens. En fænomenologisk og hermeneutisk inspireret analyse af en udvalgt case. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
• Saalfeldt, A. (2021). Stemmens identitet i Musikterapi. En kvalitativ hermeneutisk transcendental fænomenologisk analyse der udforsker sangstemmens kvalitet som indikator for identitets-tilstande hos en ældre herre med Alzheimers sygdom. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Skou, U.R. (2011). Frirum i forandring. Receptiv gruppemusikterapi med pårørende til demente. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Thiele, A. (2008). Demens & terapeutisk musiklytning. Musikterapi brugt i arbejdet med mennesker med demens med henblik på centrering. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Alzheimerforeningen skriver om at udvikle og holde hjernen i gang med musik.

I Tidsskriftet Dansk Musikterapi findes mange praksisnære artikler om musikterapi med personer med demens, som frit kan downloades fra Tidsskrift.dk//tdm. Her kan du fx søge på ”demens”. Listen nedenfor er fagfællebedømte artikler om demens fra tidsskriftet:

• Holck, U. (2020). Personafstemt sang i demensomsorgen: - mikroanalyser af kommunikativ musikalitet. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 17(1), 35–46. https://doi.org/10.7146/tdm.v17i1.158020
• Krøier, J. K., Anderson-Ingstrup, J., & Bonde, L. O. (2019). De første skridt: - Indledende undersøgelse af forskelle og ligheder og forskelle mellem musikterapi og musikpædagogik i demensomsorgen. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 16(1), 3–13. https://doi.org/10.7146/tdm.v16i1.158191
• Larsson, A. G., & Ridder, H. M. O. (2025). Psykodynamiske perspektiver på empati og nærvær i musikterapi med mennesker med demens – undersøgt med adaptiv teori og autoetnografi. Dansk Musikterapi, 22(1), 27-37.
• Lomholt Andersen, N., & Ochsner Ridder, H. M. (2021). Musikterapeutiske umiddelbare møder: Et autoetnografisk studie af en miljøterapeutisk tilgang til demensplejen. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 18(1), 5–16. https://doi.org/10.7146/tdm.v18i1.157444
• Ridder, H. M. O., Schmidt, M. G., & Stork, K. T. (2023). Medarbejderes implementering af personafstemte interaktioner (PAMI) i demensomsorgen. Et pilotprojekt. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 20(2), 18–27. https://doi.org/10.7146/tdm.v20i2.156905
• Ridder, H. M. O., Lykkegaard, C., & McDermott, O. (2018). Dansk oversættelse af MIDAS: et redskab til assessment af musikterapi for personer med demens. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 15(1), 3–12. https://doi.org/10.7146/tdm.v15i1.157935 

I følgende tekster gives begrundelser og forklaringer på hvorfor det er relevant at anvende musik ved demens:

• Ridder, H. M. O., & Krøier, J. K. (2022). Stemning. Musikalsk interaktion i demensomsorgen. Gyldendal.
• Ridder, H. M. O. (2021). Musik styrker kognition og socialt samvær – med lovende effekt i demensomsorgen. Gerontologi, 37(2), 10-13.
• Stige, B. & Ridder, H.M. (2016). Musikkterapi og Eldrehelse. Universitetsforlaget.
• Laursen, L.H. (2014). Relationer på tværs. Unitas Forlag
• Ridder, H. M. O. (2014). Musikterapi med personer med demens. I L. O. Bonde (Red.) Musikterapi. Teori, uddannelse, praksis, forskning. Forlaget Klim.
• Laursen, L.H. & Bertelsen, M.B. (2011). Musik i øjeblikket - en håndbog om musik i ældreplejen. Unitas Forlag.
• Ridder, H.M. (2005). Musik & demens: Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte. Forlaget Klim.

På en række hjemmesider gives helt konkrete anvisninger til hvordan musik, sang og dans kan anvendes i demensomsorgen.

• Sang og musik i demensrehabilitering
• Sang i eldreomsorgen (Norge)
• Musik til krop og samvær
• Musik og ord der bevæger