Studienævn

Studienævn

Uddannelserne på Instituttet er organiseret under ni studienævn, der administrerer en eller flere uddannelser. Studienævnene er sammensat af undervisere og studerende. En studerende fungerer som næstformand i studienævnene.
Studienævnet godkender uddannelsernes undervisningsplaner og udarbejder forslag til studieordning. Derudover udtaler Studienævnet sig om forslag til uddannelsesbekendtgørelser og generelle regler for eksamen, karaktergivning og undervisning. Studienævnet behandler også sager om merit samt dispensation fra uddannelsesbekendtgørelser og studieordning.


