I en systematisk og evidensbaseret undersøgelse - en såkaldt CAT (Critically Appraised Topics) - finder at musikterapi i en fysioterapeutisk intervention kan medvirke til at øge ADL-funktioner hos patienter med parkinson. Således findes der evidens for, at rytme, musik og musikterapi kan være hensigtsmæssigt ved Parkinson. Særligt til at styrke gangfunktion og fysisk koordination kan musik anvendes hensigtsmæssigt. 

Læs hele CAT'en her:
Hjortshøj, S. & Beicker, C. (n.d.). Musikterapiens effekt til træning af patienter med parkinson. En CAT undedrsøgelse for Danske Fysioterapeuter. 

Motoriske symptomer 

Parkinsons sygdom betegnes som en bevægelsesforstyrrelse og størstedelen af forskningen i musikterapi og Parkinsons sygdom har fokuseret på motoriske symptomer og særligt musikunderstøttet gang (Jespersen et al., 2022). Rytmisk auditiv stimulation, hvor patienten går til rytmisk musik, har vist positive effekter på skridtlængde og hastighed som også kan medvirke til at forebygge fald (Ghai et al., 2019; Thaut et al., 2019). Sacrey et al., (2011) fandt desuden, at patientens generelle motoriske funktionsniveau blev bedret efter at have lyttet til et stykke yndlingsmusik. I Danmark er musikkens positive effekter på gangfunktion blevet integreret i appen ParkinsonPod, der er et hjælpemiddel der kan understøtte gangtræning med en fast rytme (Brabrand og Jantzen). 

Parkinsondans er en udbredt træningsform, som mange patienter er glade for (Frølunde et al., 2023 - se side 3). Ifølge Jespersen et al. (2022) ses der nogle positive effekter på kognition og motorisk performance ved dans.

Musikterapi kan også anvendes til vedligeholdende træning af finmotorik. Der er udviklet behandlingsprogrammer med fokus på instrumentspil, som kan tilbydes patienter til at træne hænder og fingre. Effekten ved disse interventioner er dog endnu uvis (Buard et al., 2022). 

Non-motoriske symptomer 

De non-motoriske symptomer på Parkinsons sygdom kan ofte have stort indflydelse på patientens daglige trivsel (Parkinsonforeningen, 2025). Stemmetræning og korsang kan have positive effekter på den vokale udtrætning som en del patienter kan opleve. Sang kan styrke patientens bevidsthed om åndedrættets betydning for stemmebrug og hjælpe patienten med at kunne tale og synge med støtte volumen, hvilket kan lette kommunikation med omgivelserne (Lee et al., 2024).  Ligeledes kan korsang have positive indvikling så patientens psykosociale trivsel og skabe møder mellem patienter som kan mindske ensomhed (Sotomayor et al., 2021).  

Parkinsons sygdom er en kompleks sygdom, som kan have tilstødende kognitive og psykiatriske symptomer i form af bl.a. hukommelsesproblemer, angst, hallucinationer og søvnbesvær.  Flere studier viser, at musikterapi kan mindske depressive symptomer og øge patientens livskvalitet (Han et al, 2018; Garcia-Careas, 2018).  

Der findes udbredt evidens for musik positive effekt på søvn på tværs af patientgrupper både på hospitaler og i patientens hjem. Musik kan bruges som en selvhjælpsstrategi, der kan anvendes til øge søvnkvaliteten og lette indsovning (Jespersen et al., 2022).

• Damgaard, S. G. S. (2023). Til mine nære: Dilemmaer og forholdemåder til livets sidste fase i et musikterapeutisk forløb med en kvinde med Parkinsonsyge. Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• DeLucia, D. (2022). The Experiences of an Individual with Parkinson's Engaging in a Relationship-based, Improvisational Music Therapy Group. Theses & Dissertations. 124. Molloy University.
• Ioannou, I. (2014). Music therapy in Parkinsons disease. University of Jyväskulä

Musiks positive effekter for patienter med Parkinson sygdom har været klinisk kendt og beskrevet siden 1960erne (Sacks, 2011). Musikaktiviteter kan engagere multisensoriske og motoriske netværk i hjernen og forbinde hjerneregioner på trods af neurologiske skader eller sygdom (Sotomayor et al., 2021). Ved Parkinsons mister personen over tid flere og flere af de nerveceller i hjernen som indeholder signalstoffer dopamin.  Ved musiklytning til nydelsesfuld og emotionel musik frigives dopamin i midt hjernen, hvilket kan være lindrende for patienten med Parkinsons sygdom (Jespersen et al., 2022). De multimodale effekter ved musikaktiviteter kan bruges til i terapi og rehabilitering.

De positive effekter ved brug af rytme til bevægelsestræning kan skyldes, at ydre rytmiske stimuli understøtter bevægelse, potentielt ved at aktivere hjernemekanismerne, der styrer timing og koordinering af bevægelser. Særlig lillehjernen og basalganglierne er involveret i disse processer (Koshimori og Thaut, 2018). Selv ved Parkinsons sygdom i den fremskredne fase, hvor svækkelse af bevægelsescentre i mellemhjernen er udbredt, synes evnen og trangen til at følge rytmerne at være bevaret (McIntosh et al., 1997). 

• PakinsonPod er en musikapp specialkomponeret musik i varierende tempi, der kan anvendes til gang eller anden træning. Rytmen betyder, at man får lettere ved at flytte fødderne og tage længere skridt. Det er med til at gøre at gangen bliver mere stabil.  
  Læs også om ParkinsonPod i artikel i Fysioterapeuten af Pilmark (2019)
• Online selfmanagement materiale udgivet af Klinik for bevægeforstyrrelse på Glostrup Hospital og Parkinsonforeningen. Fra 38:42 er der et modul om musik og musikterapi.