Nationale anbefalinger for palliative indsatser til børn, unge og deres familier, 2018

I 2018 udgav Sundhedsstyrelsen for første gang særskilte nationale kliniske anbefalinger for palliative indsatser for børn, unge og deres familier. Anbefalingerne har til formål at skabe lighed i adgangen til de palliative indsatser for målgruppen uanset diagnosen, skabe en fælles faglig ramme og indhold for området. Derudover var formålet at understøtte synergien og sammenhængen mellem tilbuddene samt at understøtte den fremadrettede kvalitet og udvikling.

Musikterapi er nævnt i anbefalingerne i forhold til at reducere angst, smerte og uro. Derudover at give søskende støtte i at udtrykke følelser og til at være med til at samle familien.

Læs retningslinjerne her, hvor musikterapi er omtalt på side 27, 38 og 70.

Kompetencer for musikterapeuter i den palliative indsats, 2020.

Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats (DMCG-PAL) har til formål at beskrive og optimere den danske palliative indsats. Følgende dokument er godkendt af DMCG-PAL, og beskriver de kompetencer, som vurderes nødvendige for, at musikterapeuter kan yde borgere, patienter og deres pårørende palliativ musikterapi af højeste faglige kvalitet og bidrage til optimering af den tværfaglige palliative indsats i Danmark.  

Læs Anbefalinger til kompetencer for musikterapeuter i den palliative indsats

Den internationale forskningslitteratur rummer hundredvis af videnskabelige undersøgelser med musikterapi og musikmedicin i forhold til en bred vifte af effektmål hos mange forskellige kategorier af hospitalspatienter. De enkeltundersøgelser, der er metodologisk stærkest, er opsummeret i Cochrane Reviews og metaanalyser med henblik på at beregne en samlet effekt på baggrund af flere sammenlignelige forskningsstudier. Meta-analyser viser evidens for, at musik har en signifikant effekt på blandt andet smerte, angst, præoperativ angst, medicinforbrug, blodtryk og livskvalitet (eks. Bradt & Dileo, 2014; Bradt et al., 2021; Hole et al., 2015). Musikterapi og musikmedicin synes endvidere at være både sikker og ikke forbundet med bivirkninger (Hole et al., 2015). Med til billedet hører også en vis variation i forhold til antallet af deltagere samt musikinterventioner og måleredskaber på tværs af de enkelte studier i meta-analyserne, hvilket gør det lidt sværere at generaliserer resultaterne.

De fleste af disse metaanalyser er endvidere med voksne patienter, hvilket afspejler det forhold, at børn og unge udgør en lille andel af hospitalspatienter. Som konsekvens heraf er der færre metaanalyser med børn og unge sammenlignet med vokse hospitalspatienter (Bradt & Dileo, 2014; Bradt et al., 2021; Hole et al., 2015).

I blandt andet USA og Australien, er der en lang tradition for at forske i musikterapi og musikmedicin hos børn og unge på hospital. Mange af disse studier er med for tidligt fødte børn, hvilket er beskrevet på en separat side. Derudover er der lavet en del studier med musikterapi og musikmedicin hos børn og unge i forbindelse med blandt andet operation, medicinske procedurer og kræft, herunder i Danmark.

Metaanalyser vedrørende nålestik og smertefulde procedurer

Musikterapi og musikmedicin kan støtte børn og unge under smertefulde procedurer og:

• Reducere smerte, angst og frygt før operationer plus før/efter medicinske procedurer hos hospitalsindlagte børn og unge (Çıtak et al., 2026) 
• Reducere selvrapporteret og observeret smerte samt lidelse hos børn under venepunktur (indførelse af en kanyle i en vene) (Zhuang et al., 2025) 
• Reducere smerte og lidelse i forbindelse med vaccination af børn (Wang et al., 2025) 
• Reducere smerte og har en signifikant mellemstor effekt på hjertefrekvens/puls, respirationsfrekvens og iltmætning i blodet i forhold til nålestik, medicinske procedurer, kroniske og postoperative smerter (Ting et al., 2021) 
• Reducere smerte og angst i forbindelse med forskellige medicinske og dentale procedurer (Klassen et al., 2008) 

Metaanalyser vedrørende operationer

Musikterapi og musikmedicin kan støtte børn og unge under forberedelse til anæstesi og kirurgi, og: 

• Reducere præoperativ angst hos børn (Li, Cheng, & Jiang, 2025) 
• Reducere smerte, angst og lidelse i forbindelse med hjerte– og dagkirurgi (van der Heijden et al., 2015) 
• Reducere smerte, forbrug af narkose(middel), opioid og non–opioid medicin, puls, blodtryk og respiration – og at effekten på smerte er lige så stor hos børn og unge (Lee, 2016) 

I forlængelse heraf viser enkeltstudier, at musikterapi:

• Kan berolige børn og udgøre et risikofrit alternativ til sløvende medicin (sedering) i forbindelse med diagnostiske (ikke smertefulde) procedurer (Loewy et al., 2005) 
• Kan bruges som erstatning for sløvende medicin (sedering), reducere varighed af procedurer og antal af sundhedspersonale til at udføre procedurerne (Walworth, 2005) 
• Muligvis kan reducere varigheden af proceduren med venepunktur (indførelse af kanyle i vene) samt angst og smerte i forbindelse med nålestiksproceduren (Sanfi, 2012) 

Der er god evidens for, at musik har god effekt på smerter, hvilket fremgår i en særskilt side om smertelindring.

Børn og unge med kroniske sygdomme

Musikterapi kan stabilisere vitale parametre i form af rolige puls og højere iltmætning i blodet hos børn med kroniske nyre- og leversygdomme under indlæggelse på hospital, herunder på intensivafdeling (Kobus et al., 2022). 

Se endvidere særskilt side om smertelindring

Børn og unge med kræft

I forhold til børn og unge med kræft viser forskning, at musikterapi:

• Kan sænke hjertefrekvens i forbindelse med knoglemarvstransplantation (Uggla et al, 2016) og understøtte helbredsrelateret livskvalitet hos børn i forbindelse med stamcelletransplantation (Uggla et al., 2018)
• Kan understøtte interaktion med omgivelserne og fremme mestring i forbindelse med indlæggelse på hospital (Robb et al., 2007)
• Kan reducere angst og depression hos børn i isolation under knoglemarvstransplantation, når der anvendes sangskrivning og produktion af musikvideo (Robb & Ebberts, 2003) samt give børn og unge mulighed for at udtrykke og bearbejde deres følelser og oplevelser i forbindelse med behandlingen (Robb & Ebberts, 2003)

Se endvidere Facchini & Ruini (2021) og González-Martín-Moreno et al. (2021) for et systematisk review og Rodríguez–Rodríguez et al. (2022) en kortlægning af den eksisterende forskningslitteratur i forhold til musikbaserede interventioner hos børn og unge med kræft.
En oversigt over musikterapi og andre musikbaserede interventioner i forhold til en række sygdomme indenfor det pædiatriske område fremgår af Stegemann et al. (2019), herunder børneonkologi, epilepsi, for tidligt fødte, neurologi og autisme spektrum forstyrrelser.

Igangværende forskning

MICO–projektet (www.micostudy.com) er et skandinavisk forskningsprojekt, som undersøger, om musik kombineret med visualisering kan reducere kvalme og bivirkninger af kemoterapi hos børn og unge (7–24 år) med kræft (Sanfi et al., 2021). Projektet involverer 7 afdelinger, herunder Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. Resultater forventes publiceret fra slutningen af 2026.

• Sanfi, I. (2012). The Effects of Music Therapy as Procedural Support on Distress, Anxiety, and Pain in Young Children under Peripheral Intravenous Access: a Randomised Controlled Trial. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Uggla, L. (2018). Music therapy – an intervention effecting quality of life and health in children undergoing hepatopoietic stem cell transplantation. Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden. 
• Aasgaard, T. (2002). Song Creations by Children with Cancer - Process and Meaning. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

• Almbæk, K. G. (2014). Design af en musikmedicinsk lytteintervention med genrebaserede spillelister til pædiatriske operationspatienter. Kandidatspeciale, Musikterapiuddannelsen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Helander, S. E. (2018). Music therapy - a supportive distraction: An empirical, interpretivist study exploring music therapy interventions with paediatric oncology patients in the ambulatory chemotherapy unit in a public hospital in Lima, Peru. Kandidatspeciale, Musikterapiuddannelsen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Nielsen, A-M. (2013). Musikterapiens indflydelse på mestringsstrategier hos pædiatriske patienter. Kandidatspeciale, Musikterapiuddannelsen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Sanfi, I. (2007). Udvikling og dokumentation af et specialdesignet musikkoncept til pædiatriske cancerpatienter på Skejby Sygehus. Kandidatspeciale, Musikterapiuddannelsen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Musikterapi med børn og unge på hospital er meget varieret i forhold til metoder, virkemidler, form og indhold, hvilket i høj grad skyldes børnenes store udviklingsmæssige spænd (0–18 år). Derudover er musikterapien afstemt efter det enkelte barn og dets fysiske tilstand, behandling, sygdomsforløb, mestringsstrategier, musikpræferencer, ønsker m.m. I musikterapien kan der blandt andet anvendes sange, spil på instrumenter, sangskrivning, improvisation samt aktiv musiklytning og visualisering. Her fremgår beskrivelse af forskellige metoder og virkningsmekanismer for musikterapi og musik:

• Bradt (2013) er fortsat den (seneste og) mest grundige publikation med internationalt overblik over forskellige teorier, metoder og målsætninger indenfor musikterapi med børn og unge på hospital.
• Gennem sangskrivning kan barnet få mulighed for at udrykke sine følelser og oplevelser af livet på hospitalet, hvilket endvidere kan fungere som et kommunikationsmiddel til verden uden for hospitalet (Aasgaard, 2002; Aasgaard, 2005)
• Musikterapi som støtte ved medicinske procedurer giver ikke bare barnet mulighed for afledning, men også at blive engageret aktivt i musikken under proceduren (Ghetti, 2012; Ghetti & Leinebø, 2019) 
• Musikterapi i form af sang og spil på instrumenter i åbne arealer på afdelingen giver barnet mulighed for at træde ud af rollen som syg og kan forbedre afdelingens indlæggelses–, opholds– og arbejdsmiljø (Aasgaard, 1999)
• fMRI studie viser, at musik påvirker den måde, centralnervesystemet bearbejder smertesignaler på, herunder at de opadgående smertesignaler til hjernen hæmmes under musiklytning (Dobek et al., 2014)
• Musiklytning og visualisering kan anvendes mhp. at reducere smerte (Sanfi & Christensen, 2017) såvel som til at fremme streshåndtering og trivsel hos medarbejdere ved at regulere nervesystemet i ro.

Nedenstående litteratur indeholder praksisnære beskrivelser af musikterapi med børn og unge med blandt andet kræft, luftvejslidelser, brandsår, musikterapi på intensivafdelinger, musikterapi som støtte ved medicinske procedurer og operationer, musikterapi i rehabilitering:

• Bradt, J. (2013). Guidelines for Music Therapy Practice in Pediatric Care. Barcelona Publishers.
• En introduktion til musikterapi med børn på hospital på dansk gives i Sanfi & Bonde (2014) og Sanfi (2016).
• Sanfi, I. (2017). Musikterapi på Cool Camps i rehabilitering af børn med kræft. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 14(1), 27–3
• Vernisie, S. N. (2015). Bridging Familiarity with Unfamiliarity: The Use of Music Therapy to Normalize the Pediatric Hospital Environment. Journal of music and medicine, 7(3), 26–33.
• Aasgaard, T. (2004). A pied piper among white coats and infusion pums: Community music therapy in a paediatric hospital setting. I M. Pavlicevic, & G. Ansdell (red.), Community music therapy: International initiatives, 147–163. Jessica Kingsley Publishers.
• Goicoechea, T. & Lahue, K. (2021). Case Studies in Pediatric Music Therapy During COVID-19. Music Therapy Perspectives, Volume 39, Issue 2, Fall 2021, Pages 126–132