Spring til indhold.

Nyhed

Nyt ph.d.-kursus: Børnecentreret forskning – forskning om og med børn

Lagt online: 16.01.2026

Efter sidste års positive erfaringer, udbydes ph.d.-kurset "Børnecentreret forskning – forskning om og med børn" igen i år. Kurset fokuserer på de særlige teoretiske, metodologiske og etiske forhold, der gør sig gældende, når forskning involverer børn. Kurset henvender sig til ph.d.-studerende på tværs af fagområder, der arbejder med børn.

Børnecentreret Forskning udbydes i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og VIA University College og arbejder kritisk med forskellen mellem forskning med og om børn og udfolder, hvordan børns perspektiver både kan fremmes og begrænses af forskerens metodologiske valg.

By Nanna Ramsing Enemark
Photo: Colourbox

Er du Ph.d.-studerende? Kom med på et spændende kursus om børnecentreret forskning!

CfU's lektor Gro Hellesdatter Jacobsen er en af skaberne af kurset, som over to seminarer (i hhv. Aarhus og København) styrker ph.d.-studerendes kompetencer inden for børnecentreret forskning. Kurset henvender sig til ph.d.-studerende som på den ene eller anden måde inddrager børn og unge i deres forskning. Med praksisnære og kritiske perspektiver udfolder relevante forskere ov,er tre dages seminarer hvordan man kan bedrive reflekteret forskning om og med børn og unge.

Seminarerne består af oplæg, diskussioner og struktureret gruppearbejde faciliteret af arrangørerne Martin Blok Johansen, docent og leder af Forskningsprogram for æstetik og pædagogik, VIA og Gro Hellesdatter Jacobsen, lektor, Center for Uddannelsesforskning, AAU.

Der er desuden gæsteforelæsninger af centrale forskere på området under seminarerne:

Christina Holm Poulsen, børneforsker og ekstern lektor, Aarhus Universitet
Maria Louise Larsen Hedegaard, adjunkt, Københavns Professionshøjskole
Sine Penthin Grumløse, docent, Professionshøjskolen Absalon
Brian Benjamin Hansen, docent, Forskningscenter for borger og samfund, VIA

Mellem seminarerne udarbejder deltagerne et akademisk paper, som underviserne gennemgår for at identificere fælles mønstre, udfordringer og forskningsmæssige spændinger. Derefter diskuteres papers i peer‑grupper ved det afsluttende seminar, hvilket skaber rum for kritisk refleksion og faglig fordybelse. Papers kan indgå som dele af deltagernes ph.d.-projekter.

Datoer og steder

Seminar 1: 18.–19. marts 2026 i Aarhus
Seminar 2: 18. maj 2026 i København

Tryk her for at læse mere om kurset og tilmelde dig.